PERRONEN ROCKER 2024Pladsen summede af snak, grin og rigtig god stemning. 400 feststemte mennesker var på plads da første band skød festivalen i gang
400 FESTSTEMTE GÆSTER DELTOG I PERRONEN ROCKER 2024
Solen stod højt på himlen, da Perronen i sidste uge åbnede dørene for anden gang til Perronen Rocker.
To scener, otte brugerbands og 400 feststemte gæster indtog festivalpladsen og havde en helt fantastisk dag med dans, sang og musik.
Det var de lokale DJ´s DJ Rene Andersen og PLJ, der åbnede festivalen og spillede den første time.
Efterfølgende spillede brugerbands fra Middelfart(STU Ejby og Nogunz), Fredericia(Unoderne), Vojens(B-COOL), Århus(Tung Trafik) og Odense(Bali), som gav den max gas på de to scener.
Pladsen summede af snak, grin og rigtig god stemning. 400 feststemte mennesker var på plads da første band skød festivalen i gang kl. 10.00 og derfra kørte musikken non stop fra den store og den lille scene indtil Bali fra Odense sluttede af med et brag og endnu en ”Perronen Rocker” var en kæmpe succes, for både bruger bands og festivalgæster.
Perronen, der til dagligt er et tilbud, som giver meningsfuldt arbejde for voksne med funktionsnedsættelse, vil gerne sige en kæmpe tak til alle, der besøgte festivalen.
En særlig tak skal alle de mange frivillige også have, da de gav en stor hånd med før, under og efter festivalen – uden dem ville der ikke kunne laves så godt et arrangement.
Også tak til Lev Assens/Middelfart/Nordfyn, Lions Middelfart, Middelfart Sparekasse, Elcon, Dan Bunkering, EWII og COOP 365 for at støtte op om Perronen Rocker.
Vi ses til næste år 😊
Skrevet af Afdelingsleder
Peter Wolfgramm